
Stephan Rammler, sociolog og grundlægger af Institut für Transportation Design, forudser en grundlæggende forandring af byerne – og det er kun muligt med en bæredygtig mobilitet.

Stephan Rammler, hvordan vil byerne forandres i fremtiden?
Når stadigt flere mennesker flytter ind i byerne, vokser kravene til boliger, til kultur- og fritidstilbud og til mobiliteten. Spørgsmålet er, hvordan forventningerne i fremtiden kan forenes med de givne rummuligheder i byen.
Hvad er dit svar?
Af fortætningen i byerne følger et centralt krav om mere bæredygtighed, da vi på grund af klimaforandringerne ellers simpelthen kommer til at mangle ren luft i byerne. Det vedrører mange områder, men først og fremmest mobiliteten. Modellen med enkeltindivider, der ejer og kører i klassiske benzin- eller dieselbiler med deres store miljømæssige fodaftryk, er forældet og vil blive udfaset. Som man kan se hos de yngre generationer går brugsmønsteret i retning af deling – fra delebiler og samkørsel til elløbehjul og cykeldeling.
Er fremtidens byer billøse?
Så langt vil jeg ikke gå. Men fremover vil der være flere elektriske køretøjer i gadebilledet. Politikerne er nødsaget til at skabe incitament til en mere bæredygtig mobilitet, f.eks. ved at indføre en byafgift for bilister. For en ting står klart: Transformationen kan ikke længere udskydes til et eller andet senere tidspunkt.
Ralph Buehler, professor og trafikforsker ved Virginia Tech Research Center i USA, om nye veje til en cykelvenlig by og forbilledet København. Er forfatter til bøgerne „City Cycling“ (2012) og „Cycling for Sustainable Cities“ (2021) – og cykler selv til arbejde.

Ralph Buehler, i hele verden anses København for et mønstereksempel på en cykelvenlig trafikføring – hvad kan andre byer lære heraf?
Lige som mange mindre byer i Holland kan København fremvise drømmetal. 49 procent af indbyggerne cykler til arbejde, uni eller skole. Men det er ikke noget, der er kommet over natten – København har traditionelt været en cykelvenlig by, som har udbygget tiltagene yderligere over de sidste 30 år. Årsagen til, at København er blevet et forbillede i hele verden, kan sammenfattes i en succesformel: separate og sikre cykelstier langs hovedtrafikårerne. Det giver mulighed for at komme hurtigt frem – og gør det sikkert for alle.
Ser du tegn på, at andre byer følger eksemplet?
Ja, allerede i dag anlægger mange byer rundt om i verden sikre cykelstier, så cyklister hurtigt og sikkert kan komme fra A til B – ofte kombineret med flere bilfri zoner i bymidten og gader med hastighedsbegrænsning. Det er en del af en trafikpolitik, der giver fodgængere, cyklister og den offentlige transport mere plads og til gengæld begrænser biltrafikken og gør den mindre attraktiv. Det ser man i Montreal i Canada eller Portland i USA og i de europæiske metropoler Paris, Wien og Barcelona.
Hvad er det, der driver denne udvikling?
Overalt i verden står politikerne over for den udfordring at skulle reducere CO2-udledningen, minimere de lange trafikkøer og bekæmpe luftforureningen. Det er helt nødvendigt for at bevare livskvaliteten. Det drejer sig om værdier som sundhed, sikkerhed og fritidsmuligheder. Og hertil skal trafikområdet opdeles på en ny måde.
Hvor vigtig er cyklen for mobilitetsændringen?
Cyklen vil spille en stor rolle for en bæredygtig trafik. Netop i byerne er cyklen for mange mennesker det perfekte transportmiddel, når det drejer sig om afstande på op til ti kilometer. Udbredelsen af eBikes sætter yderligere skub i udviklingen. Den giver mulighed for længere strækninger og er interessant for nye målgrupper. F.eks. mennesker, der cykler til arbejde, som på den måde kan klare lange og stejle strækninger uden at ankomme helt svedige på arbejdet. Men det er en forudsætning, at cykelstinettet udbygges, så mennesker, der bor i oplandet, hurtigt kan komme ind til byen og hjem igen. Her har mange byer stadig meget at indhente.