Meddelelser om databeskyttelse

Bosch eBike Systems

Bosch eBike Systems (benævnt "Bosch eBike" eller "vi" i det følgende) vil gerne takke dig for, at du besøger vores hjemmeside og viser interesse for vores virksomhed og produkter.

Meddelelser om databeskyttelse

Bosch eBike Systems

Bosch eBike Systems (benævnt "Bosch eBike" eller "vi" i det følgende) vil gerne takke dig for, at du besøger vores hjemmeside og viser interesse for vores virksomhed og produkter.

1. Bosch eBike respekterer dit privatliv

1.1 Beskyttelsen af dit privatliv ved behandlingen af personlige data og sikkerheden for alle forretningsdata er et vigtigt anlæggende, som vi tager højde for i vores forretningsprocesser. Vi behandler personlige data indsamlet under dit besøg på vores hjemmesider og mobilapplikationer fortroligt og udelukkende i overensstemmelse med lovbestemmelser.

1.2 Databeskyttelse og informationssikkerhed er en del af vores virksomhedspolitik.

Indstillinger

Vi bruger Google Analytics og Outbrain i anonymiseret form, uden at oprette profiler, til at optimere vores sider og indhold. Du kan deaktivere registrering, når du besøger vores hjemmeside, her.

Deaktiver registrering

2. Indsamling og behandling af personlige data

2.1 Personlige data er oplysninger om en konkret identificerbar person, f.eks. navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og billeder.

2.2 Vi indsamler, behandler og bruger kun personlige data (herunder IP-adresser) i det omfang, loven tillader det, eller hvis du frivilligt stiller sådanne data til rådighed for os til et bestemt formål, f.eks. i forbindelse med en tilmelding, en spørgeundersøgelse, en konkurrence, en forespørgsel til vores hjælpelinje eller en reklamation i henhold til garantien.

2.3 Vi indsamler desuden følgende oplysninger, når du besøger vores hjemmeside: IP-adressen, hvilket websted du er ankommet fra (henvisningswebadresse), hvilke sider du besøger (sider), hvilke filer du downloader (downloads), hvilke videoer/lydfiler du ser/hører, hvilke links du klikker på, hvilke søgeord eller -udtryk du benytter (webstedssøgning), hvor længe besøget varer, hvilken browser du benytter osv. Hvis dit besøg på hjemmesiden for Bosch eBike Systems er et resultat af onlineannoncering i form af en bannerannonce, en videoannonce, søgemaskineannoncering eller lignende, registrerer vi også, hvilket banner eller hvilken annonce der har ført til besøget. Disse oplysninger giver os mulighed for at optimere vores internetsider yderligere og skræddersy dem til de besøgendes behov.

3. Anvendelse

Bosch eBike eller en servicevirksomhed, som er blevet bemyndiget af Bosch eBike, anvender dine personlige data med henblik på teknisk administration af hjemmesiderne og mobilapplikationerne, kundeadministration, produktundersøgelser, behandling af dine forespørgsler til Bosch eBike Systems, f.eks. til vores serviceafdeling eller hjælpelinje, samt behandling af garantisager og kun i det omfang, det er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde, eller i henhold til det aktuelle behandlingsformål på vores hjemmesider. Vores ansatte og de servicevirksomheder, som er blevet bemyndiget af Bosch eBike, har tavshedspligt og er forpligtede til at overholde EU's persondataforordning. Vi har desuden truffet alle de teknologiske og organisationsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv databeskyttelse i henhold til lovkravene.

4. Overførsel af data til tredjeparter

Bosch eBike har bemyndiget eksterne tjenesteudbydere til at varetage opgaver såsom salgs- og markedsføringsrelaterede tjenester, betalingsbehandling, behandling af garantisager, programmering, datahosting og hjælpelinjerelaterede tjenester. Bosch eBike har omhyggeligt udvalgt disse tjenesteudbydere og kontrollerer dem jævnligt, især hvad angår behandling og beskyttelse af de data, der gemmes hos dem. Alle de tjenesteudbydere, Bosch eBike benytter, er forpligtede til at sikre, at dataene holdes fortrolige, og til at overholde alle relevante lovkrav.

5. Brug af cookies

5.1 Generelt
Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din computer, når du besøger vores hjemmesider. Disse filer kan bruges til at fastslå, om du tidligere har fået vist vores sider på den computer eller enhed, du benytter. Via analyse af disse cookies er vi i stand til at optimere vores internetsiders design, så det bliver lettere for dig at bruge dem.

5.2 Bosch eBike-cookies
Hos Bosch eBike bruger vi cookies og aktive komponenter (f.eks. JavaScript) til at registrere de besøgendes præferencer og optimere vores hjemmesiders design i henhold hertil.

5.3 Tredjepartscookies
På nogle af Bosch eBikes hjemmesider er der indhold og tjenester fra andre udbydere (f.eks. YouTube, Facebook og Twitter), og disse bruger muligvis også cookies og aktive komponenter. Bosch eBike har ingen kontrol over disse udbyderes behandling af personlige data. Hvis du vil have oplysninger om, hvordan dine data behandles, er vi derfor nødt til at henvise dig til de pågældende udbyderes hjemmesider.

5.4 Deaktivering og sletning af cookies
Du har også mulighed for at fravælge cookies, når du besøger vores hjemmeside. Internetbrowsere er normalt indstillet til at acceptere cookies. Hvis du vil forhindre lagring af cookies i den internetbrowser, du benytter, kan du enten (1) fravælge cookies, når du besøger vores hjemmeside, via meddelelsen om brug af cookies (hvis en sådan meddelelse vises) eller (2) deaktivere brug af cookies via indstillingerne for internetbrowseren. Du kan bruge hjælpefunktionerne i den internetbrowser, du benytter, til at finde ud af, hvordan du deaktiverer og/eller sletter cookies i browseren. Du skal dog være opmærksom på, at deaktivering/sletning af cookies kan medføre, at nogle af funktionerne på vores hjemmeside ikke længere fungerer som forventet. Nedenfor kan du se, hvilke cookies der muligvis er nødvendige, for at du kan benytte bestemte funktioner på vores hjemmeside. Du skal også være opmærksom på, at deaktivering/sletning af cookies kun gælder for den aktuelt benyttede internetbrowser. Hvis du benytter andre internetbrowsere, skal du altså også vælge deaktivering/sletning af cookies i dem.

Cookies, som vi benytter til bestemte funktioner (uden personidentifikation):

  • Cookies, der bruges til at gemme bestemte brugerpræferencer (f.eks. søge- eller sprogindstillinger).
  • Cookies, der bruges til at gemme data med det formål at sikre problemfri afspilning af video- eller lydindhold.
  • Cookies, der bruges til at gemme bestemte brugerinput (f.eks. indkøbskurvens indhold eller data i en onlineformular) midlertidigt.

Cookies, som vi benytter til bestemte funktioner (med personidentifikation):

  • Cookies, der bruges til identifikation eller godkendelse af brugerne.

I denne forbindelse er databehandlingen baseret på tilladelse hertil i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. Vi gemmer disse data indtil den aktuelle cookies udløbsdato, eller indtil du vælger at slette cookies.

Yderligere oplysninger om behandling af personlige data ved brug af cookies kan ses i de relevante afsnit i denne erklæring.

6. Brug af konverteringssporing

6.1 Vi bruger konverteringssporing for at gøre vores onlinesortiment så interessant som muligt for brugerne.

6.2 De virksomheder, vi samarbejder med i forbindelse med konverteringssporing, f.eks. Google Ads, placerer en cookie ("konverteringscookie") på din computer med henblik på dette analyseformål, hvis du er ankommet til vores hjemmeside via en annonce fra den pågældende samarbejdspartner. Disse cookies udløber efter 30 dage. Hvis cookien ikke er udløbet, når du besøger en bestemt side på vores hjemmeside, er vi og vores samarbejdspartner i stand til at registrere, at en person har klikket på annoncen og er blevet omdirigeret til vores hjemmeside. Cookies kan ikke spores via vores hjemmeside. De oplysninger, der indsamles via konverteringscookien, bruges til at generere konverteringsstatistikker og finde ud af, hvor mange brugere der har klikket på annoncen og er blevet omdirigeret til en side med et konverteringssporingstag. Oplysningerne er anonymiserede, så du kan ikke identificeres via konverteringssporing.

6.3 Hvis du ikke ønsker, at Bosch eBike og de virksomheder, vi samarbejder med i forbindelse med konverteringssporing, skal gemme data om dig via konverteringscookies, henvises der til pkt. 5.4.

7. Brug af analyseværktøjer

7.1 Hos Bosch eBike bruger vi webanalyseværktøjet Google Analytics fra Google Inc. ("Google"). Der foretages ikke profilering. Der er indgået kontrakt mellem Robert Bosch GmbH og Google Inc. vedrørende bemyndiget databehandling i henhold til artikel 11 i EU's persondataforordning. I Google Analytics bruges der "cookies", dvs. tekstfiler, som gemmes på din computer og muliggør analyse af din brug af hjemmesiden. De oplysninger, der genereres om din brug af denne hjemmeside via cookien, overføres normalt til en Google-server i USA, hvor de gemmes. Hvis IP-anonymisering er aktiveret på denne hjemmeside, forkorter Google dog på forhånd IP-adressen i EU-medlemslandene og de øvrige lande, der er med i EØS. Det er kun i ganske særlige tilfælde, at hele IP-adressen bliver overført til en Google-server i USA og forkortet der. På vegne af den juridiske enhed, der driver denne hjemmeside, bruger Google disse oplysninger til at evaluere din brug af hjemmesiden, til at generere rapporter om aktivitet på hjemmesiden og til at yde andre tjenester med relation til hjemmeside- og internetbrug.

7.2 Google Analytics
På denne hjemmeside bruges der funktioner, som indgår i webanalysetjenesten Google Analytics. Leverandøren er Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA.

I Google Analytics bruges der "cookies", dvs. tekstfiler, som gemmes på din computer og muliggør analyse af din brug af hjemmesiden. De oplysninger, der genereres om din brug af denne hjemmeside via cookien, overføres normalt til en Google-server i USA, hvor de gemmes.

Google Analytics-cookies gemmes i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f i GDPR. Den juridiske enhed, der driver denne hjemmeside, har en legitim interesse i at analysere brugeradfærd med det formål at optimere hjemmesiden og annonceringen.

IP-anonymisering
Vi har aktiveret funktionen IP-anonymisering på denne hjemmeside. Det betyder, at IP-adressen forkortes af Google i EU-medlemslandene og de øvrige lande, der er med i EØS, inden den overføres til USA. Det er kun i ganske særlige tilfælde, at hele IP-adressen bliver overført til en Google-server i USA og forkortet der. På vegne af den juridiske enhed, der driver denne hjemmeside, bruger Google disse oplysninger til at evaluere din brug af hjemmesiden, til at generere rapporter om aktivitet på hjemmesiden og til at yde andre tjenester med relation til hjemmeside- og internetbrug. Den IP-adresse, der overføres via den browser, du benytter, flettes ikke sammen med andre Google-data ved brug af Google Analytics.

Browserplugin
Du kan nægte at give tilladelse til brug af cookies ved at vælge de relevante indstillinger i din browser, men du skal være opmærksom på, at dette muligvis medfører, at du ikke kan benytte alle funktioner på denne hjemmeside. Du kan forhindre Googles indsamling af de data, der genereres om din brug af hjemmesiden (herunder din IP-adresse) via cookies, samt behandlingen af disse data ved at downloade og installere det browserplugin, der kan findes via dette link: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=da.

Fravalg af dataindsamling
Du kan forhindre, at dine data indsamles af Google Analytics, ved at klikke på nedenstående link. Der lagres derved en fravalgscookie, som forhindrer indsamling af dine data, når du efterfølgende besøger denne hjemmeside: Deaktiver Google Analytics.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan brugerdata behandles i Google Analytics, ved at læse Googles privatlivspolitik: https://support.google.com/analytics/answer/6004245?hl=da.

Bemyndiget databehandling
Vi har indgået en kontrakt med Google om bemyndiget databehandling, og vi overholder Datatilsynets strenge krav vedrørende brug af Google Analytics til punkt og prikke.

7.3 Cookies bruges som beskrevet i afsnit 7.1 til at muliggøre analyse af brug af hjemmesiden. Hos Bosch eBike bruger vi dem helt konkret til at forbedre datakvaliteten.

7.4 Outbrain
På denne hjemmeside bruges der teknologi fra Outbrain Inc., 39 W 13th Street New York, NY 10011, USA. Det giver os mulighed for at målrette vores annoncering specifikt mod de internetbrugere, der allerede har vist interesse for vores tilbud på vores samarbejdspartnere sider, og for at indsamle data med dette formål. Med denne teknologi anvendes der en cookiebaseret analyse af brugeradfærden. Annoncerne bliver kun vist på Outbrain-annoncepladser (enten på Outbrain Engage eller Outbrain Extended Network). Hvis du ikke ønsker at få vist interessebaserede annoncer, kan du deaktivere funktionen her:
https://www.outbrain.com/legal/privacy#advertising_behavioral_targeting.

7.5 Hvis du vil fravælge brug af analysecookies, skal du fortsætte som beskrevet i afsnit 5.4 eller 7.1.

8. Brug af plugins til sociale medier

Indholdet på vores hjemmeside kan deles på sociale netværk via indbyggede knapper til sociale medier. Alle knapper til sociale medier, der tillader deling af indhold, er ikke direkte integreret via sociale plugins fra udbydere af sociale netværk, men blot med almindelige hyperlinks. Dette sikrer, at dine oplysninger ikke automatisk overføres til sociale netværksservere, når du besøger vores hjemmeside. Når du deler indhold fra vores hjemmeside med andre via et socialt netværk, er det desuden kun de oplysninger, der er nødvendige for at dele indholdet, vi overfører til det sociale netværk. Vi overfører ingen personlige data.

Derudover er der almindelige links til vores websteder på de respektive sociale netværk. Hvis du følger linket fra vores hjemmeside til et socialt netværk eller tilmelder dig en funktion på dit sociale netværk med henblik på at dele vores websteds indhold, behandles dine oplysninger af den pågældende udbyder af det sociale netværk. I udbyderens oplysninger om databeskyttelse kan du finde oplysninger om formålet med og omfanget af dataindsamlingen og om, hvordan udbyderen efterfølgende behandler og bruger dataene, samt om dine rettigheder og muligheder med hensyn til beskyttelse af dine personoplysninger.

Facebook-plugins (knappen "Synes godt om")
På vores sider er der plugins fra det sociale netværk Facebook Inc., 1 Hacker Way, Menlo Park, California 94025, USA. Du kan kende disse Facebook-plugins på Facebook-logoet eller knappen "Synes godt om" på vores sider. Du kan se en oversigt over de forskellige Facebook-plugins her: https://developers.facebook.com/docs/plugins/.

Når du besøger vores sider, opretter det aktuelle plugin direkte forbindelse fra den browser, du benytter, til Facebook-serveren. Facebook bliver derved informeret om, at du har besøgt vores hjemmeside med din IP-adresse. Hvis du klikker på Facebook-knappen "Synes godt om", mens du er logget ind på din Facebook-konto, kan du linke indholdet på vores sider til din Facebook-profil. Det gør Facebook i stand til at knytte dit besøg på vores sider til din brugerkonto. Vi vil gerne understrege, at vi som udbyder af siderne hverken har kendskab til, hvilke data der overføres, eller hvordan Facebook bruger de pågældende data. Du kan få flere oplysninger i Facebooks privatlivspolitik på https://www.facebook.com/policy.php.

Hvis du ikke ønsker, at Facebook skal kunne knytte dit besøg på vores sider til din Facebook-konto, skal du sørge for at logge ud af din Facebook-konto.

Twitter
På vores sider er der adgang til Twitter-funktioner. Disse funktioner leveres af Twitter Inc., 1355 Market Street, Suite 900, San Francisco, CA 94103, USA. Når du bruger Twitter og funktionen "Retweet", linkes de websteder, du besøger, til din Twitter-konto og bliver synlige for andre brugere. Derved sendes der også data til Twitter. Vi vil gerne påpege, at vi som udbyder af siderne ikke er bekendt med indholdet af de overførte data eller dets anvendelse af Twitter. Du kan få flere oplysninger i Twitters privatlivspolitik på https://twitter.com/en/privacy. Du kan ændre dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger i Twitter i dine kontoindstillinger på: https://twitter.com/account/settings.

Google+
Vores sider bruger funktioner fra Google+. Leverandøren er Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA. Indsamling og offentliggørelse af data: Du kan bruge knappen Google+ til at offentliggøre oplysninger i hele verden. Knappen Google+ bruges til at give dig og andre brugere adgang til personligt tilpasset indhold fra Google og vores samarbejdspartnere. Google gemmer både oplysninger om, hvilket indhold du har markeret med +1, og oplysninger om, hvilken side du fik vist, da du klikkede på +1. Din +1-markering kan blive vist på Google-tjenester, f.eks. i søgeresultater eller på din Google-profil, og andre steder på hjemmesider og i annoncer sammen med dit profilnavn og dit billede.

Google registrerer oplysninger om din +1-aktivitet med henblik på at forbedre Google-tjenesterne til gavn for dig og andre. Hvis du vil bruge knappen Google+, skal du have en offentlig Google-profil, som kan ses overalt i verden, og den skal som minimum indeholde dit profilnavn. Dette navn bruges på alle Google-tjenester. I nogle tilfælde bruges dette navn i stedet for et eventuelt andet navn, du har benyttet, når du har delt indhold med din Google-konto. Brugere, som kender din e-mailadresse eller har andre personidentificerende oplysninger om dig, kan muligvis se, at det er din Google-profil. Brug af indsamlede oplysninger: De oplysninger, du angiver eller deler med andre, bruges til ovennævnte formål i henhold til Googles privatlivspolitik. Google offentliggør muligvis samlede statistikker om brugernes +1-aktivitet eller deler dem med andre brugere og samarbejdspartnere, f.eks. udgivere, annoncører eller relaterede hjemmesider.

Instagram
På vores sider er der adgang til Instagram-funktioner. Disse funktioner leveres af Instagram Inc., 1601 Willow Road, Menlo Park, CA 94025, USA. Når du er logget ind på din Instagram-konto, kan du linke indholdet på vores sider til din Instagram-profil ved at klikke på knappen Instagram. Det gør Instagram i stand til at knytte dit besøg på vores sider til din brugerkonto. Vi vil gerne understrege, at vi som udbyder af siderne hverken har kendskab til, hvilke data der overføres, eller hvordan Instagram bruger de pågældende data. Du kan få flere oplysninger i Instagrams privatlivspolitik: https://instagram.com/about/legal/privacy/

LinkedIn
Vores hjemmeside bruger funktioner i LinkedIn-netværket. Leverandøren er LinkedIn Corporation, 2029 Stierlin Court, Mountain View, CA 94043, USA. Hver gang du besøger en af vores sider, der indeholder LinkedIn-funktioner, oprettes en forbindelse til LinkedIns servere. LinkedIn bliver informeret om, at du har besøgt vores hjemmeside med din IP-adresse. Hvis du klikker på LinkedIn's "Anbefal"-knap og er logget ind på din konto, kan LinkedIn forbinde dit besøg på vores hjemmeside med dig og din brugerkonto. Vi vil gerne påpege, at vi som udbyder af siderne ikke er bekendt med indholdet af de overførte data eller dets anvendelse af LinkedIn. Du kan få flere oplysninger i LinkedIns privatlivspolitik: https://www.linkedin.com/legal/privacy-policy.

Pinterest
På vores side bruger vi plugins til sociale medier fra det sociale netværk Pinterest, der drives af Pinterest Inc., 808 Brannan Street, San Francisco, CA 94103-490, USA ("Pinterest"). Når du åbner en side, der indeholder et sådant plugin, opretter din browser en direkte forbindelse til Pinterests servere. Plugin sender protokoldata til Pinterest-serveren i USA. Disse logoplysninger kan omfatte din IP-adresse, adressen på de websteder, du besøger, som også kan indeholde Pinterest-funktioner, typen og indstillingerne for din browser, dato og klokkeslæt for din anmodning, din brug af Pinterest og cookies. Du kan få flere oplysninger om formålet med og omfanget af dataindsamlingen og om, hvordan Pinterest efterfølgende behandler og bruger dataene, samt om dine rettigheder og muligheder med hensyn til beskyttelse af dine personoplysninger i Pinterests privatlivspolitik: https://about.pinterest.com/en/privacy-policy.

YouTube
På vores hjemmeside bruges der plugins fra YouTube, som er en hjemmeside, der drives af Google via adressen YouTube, LLC, 901 Cherry Ave, San Bruno, CA 94066, USA. Hvis du besøger en af de sider på vores hjemmeside, hvor der er et YouTube-plugin, oprettes der forbindelse til YouTubes server med information om, hvilken side du har besøgt.

Hvis du er logget ind på din YouTube-konto, giver du samtidig YouTube tilladelse til at knytte din surfingadfærd direkte til din personlige profil. Du kan forhindre dette ved at sørge for, at du er logget ud af din YouTube-konto.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan brugerdata behandles på YouTube, i YouTubes privatlivspolitik: https://www.google.co.uk/intl/da/policies/privacy.

9. Søgning efter forhandlere og ABS-testcentre via Google Maps

Som bruger af vores hjemmeside kan du få autoriserede forhandlere i dit lokalområde vist på et kort. Kortet vises via Google Maps. Google Maps er en tjeneste tilhørende Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA. Du kan få oplysninger om, hvordan dine personlige data behandles, når du bruger Google Maps, ved at følge dette link: https://www.google.co.uk/intl/da/policies/privacy/.

For at få vist autoriserede forhandlere i dit lokalområde skal du først angive din geografiske placering. Du kan enten vælge selv at angive din geografiske placering eller at få den registreret automatisk ved hjælp af den dertil beregnede funktion i den internetbrowser, du benytter. Der foretages ingen behandling af dine personlige data, hvis du vælger selv at angive din geografiske placering, medmindre du vælger også at få vist din egen adresse. Behandling af din IP-adresse er nødvendig ved automatisk registrering af din geografiske placering ved brug af internetbrowserens dertil beregnede funktion. I denne forbindelse er databehandlingen baseret på dit samtykke i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679, og det anmodes du om i internetbrowseren, når kortet bliver vist. Din IP-adresse gemmes altså ikke hos os.

10. Annoncering

10.1 Samtykke og tilbagetrækning heraf
Hvis du stiller personlige data til rådighed for os, bruger vi dem til at informere dig om vores produkter og tjenester samt, om nødvendigt, til at stille dig spørgsmål om disse, forudsat at du har givet dit udtrykkelige samtykke til, at vi bruger dine personlige data til annonceringsformål. Hvis vi benytter et markedsundersøgelsesfirma i forbindelse med spørgeundersøgelser, udføres disse i henhold til Bosch eBikes anvisninger.

Hvis du har givet dit samtykke til at få tilsendt annoncer og reklamemateriale fra Bosch eBike, men fortryder dette, kan du til enhver tid vælge at trække dit samtykke tilbage. Dette medfører, at de af dine data, der er blevet gemt med henblik på annonceringsformål, slettes. Hvis der stadig er behov for dem i forbindelse med fakturering, bestilling eller behandling af garantisager, bliver de underlagt begrænsninger, så de ikke længere kan bruges til annonceringsformål.

10.2 Nyhedsbrev
Du kan abonnere på nyhedsbreve på vores hjemmesider og i vores applikationer. Hvis du på et senere tidspunkt beslutter dig for, at du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve, kan du til enhver tid ophæve dit abonnement ved at trække dit samtykke tilbage. Du ophæver dit abonnement på nyhedsbreve via e-mail ved at følge det dertil beregnede link i nyhedsbrevet.

10.3 Konkurrencer
Hvis du deltager i en Bosch eBike-konkurrence, bruger vi dine data til at give dig besked, hvis du vinder en præmie, og med henblik på annoncering for vores produkter, hvis du har givet dit samtykke til dette. Du kan få udførlige oplysninger om konkurrencerne under betingelserne for deltagelse.

11. Mobilapplikationer

11.1 Brug af vores mobilapplikationer
Ud over vores onlinetjenester tilbyder vi mobilapplikationer, som du kan downloade til din mobilenhed. I den forbindelse har du alle de rettigheder, der er beskrevet heri. Ud over de data, der indsamles på hjemmesider, indsamler vi personlige data vedrørende mobilenhedsbrug via vores mobilapplikationer. Det gør vi dog kun, hvis du har givet dit samtykke til det.

11.2 Indsamling af data om din geografiske placering
Vi tilbyder også placeringsbaserede tjenester, så du kan få særtilbud, der er skræddersyet til din aktuelle geografiske placering. For at kunne tilbyde dig disse appfunktioner indsamler vi data om din geografiske placering via GPS og din IP-adresse, hvis du giver dit samtykke til det. Du kan til enhver tid vælge at give dit samtykke til brug af denne funktion eller trække dit samtykke tilbage via indstillingerne for den aktuelle app eller dit operativsystem.

12. Brug af links til eksterne sider

Bosch eBikes websider indeholder muligvis links til internetsider for tredjeparter, som ikke er tilknyttet vores virksomhed. Når du har klikket på et sådant link, har vi ikke længere indflydelse på den efterfølgende indsamling, behandling og brug af eventuelle personlige data, der blev overført til tredjeparten, da du klikkede på linket (f.eks. din IP-adresse eller webadressen for siden med linket), eftersom vi ikke har nogen kontrol over tredjeparters adfærd. Hos Bosch eBike påtager vi os intet ansvar for tredjeparters behandling af disse personlige data.

13. Sikkerhed

13.1 Vores ansatte og de servicevirksomheder, som er blevet bemyndiget af Bosch eBike, har tavshedspligt og er forpligtede til at overholde EU's persondataforordning.

13.2 I henhold til EU's persondataforordning har vi hos Bosch eBike truffet alle de teknologiske og organisationsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de data, vi har registreret om dig, ikke bliver ændret, går tabt eller bliver slettet, og for at forhindre uautoriseret adgang til og videregivelse af dataene. Vi forbedrer løbende vores sikkerhedsforanstaltninger i takt med den teknologiske udvikling.

14. Information og rettelse

Brugerne har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige data der er registreret om dem, og til at få disse data rettet.

15. Tilbagetrækning af samtykke og sletning af data

15.1 Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til indsamling, behandling og brug af dine personlige data tilbage.

15.2 Dine personlige data bliver slettet, hvis der ikke længere er behov for dem til det formål, med henblik på hvilket de blev gemt, hvis du trækker dit samtykke tilbage, eller hvis det af andre juridiske årsager ikke længere er tilladt at gemme dem.

15.3 Data, som er nødvendige til fakturerings- og regnskabsføringsformål, eller som vi er juridisk forpligtede til at gemme, bliver ikke slettet, forudsat at vi er nødt til at gemme dataene for at kunne håndhæve Boschs rettigheder.

16. Ret til overførsel af data

Hvis du anmoder om det, kan vi overføre bestemte data til dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

17. Ret til at sende en appel til den tilsynsførende myndighed

Der er også mulighed for at indsende en klage vedrørende overtrædelse af EU's persondataforordning til en databeskyttelsesmyndighed. Hvis du vil gøre det, skal du kontakte den databeskyttelsesmyndighed, der er ansvarlig for det område, du er bosiddende i, eller den databeskyttelsesmyndighed, der er ansvarlig for det område, hvor vi har virksomhedsadresse.

18. Kontakt

Vi anbefaler, at du kontakter den databeskyttelsesansvarlige (Group Officer for Data Protection) hos Bosch, hvis du vil påberåbe dig dine rettigheder, hvis du vil indberette en overtrædelse af databeskyttelsesloven, hvis du har forslag til eller vil klage over behandlingen af dine personlige data, eller hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage:

Matthias Goebel
Group Officer for Data Protection
Information security and data protection Bosch Group (C/ISP)
Robert Bosch GmbH
Kronenstraße 22
D-70173 Stuttgart, Tyskland

Eller brug dette link: https://www.bkms-system.net/bosch-datenschutz

Eller send en e-mail til: DPO@remove.this.bosch.com